Vores historie

En sømand gik i land

1920-50

Verden var af lave efter første verdenskrig. Stauning, Chaplin og Einstein var på alles læber, men i den lille landsby Haarby på Sydfyn blev det hurtigt en helt anden person man talte om. I 1921 gik Chr. Jensen i land som styrmand på et 3 mastes sejlskib og stiftede Haarby Lillebil sammen med sin kone Anna. Der var på det tidspunkt ikke meget erhverv i landsbyen, som mest levede af landbrug. I begyndelsen af 50`erne kom Chr. Jensen og Anna´s søn Hans Chr. Jensen med i firmaet som kørelærer. Derefter kunne man i Haarby Lillebil erhverve kørekort til almindelig bil, lastvogn, lastvogn med anhænger og ikke mindst bus. Udover køretimer, blev firmaets bus også benyttet til turistkørsel.

Hver søndag blev der således arrangeret ture for byens borgere. Det var f.eks til Brunkulslejrene, hvor alle gæsterne selv medbragte mad til frokost. Der blev spist i grøftekanten og øl og vand kunne købes i bussen. Aftensmaden blev som regel spist  på Kryb-i-ly kro på hjemturen.
 

1950-76

Hans Chr. Jensen overtager firmaet efter sine forældre og udvikler firmaet til et selskab, der primært driver taxi skolebørn og køreskole . Hans dør pludseligt i 1976, kun 46 år gammel.

Hans Chr. Jensen´s kone Anne Marie driver med stor beslutsomhed firmaet videre med chaufførernes hjælp. Anne Maries søn Kurt var uddannet lastvognsmekaniker og blev ansat i firmaet allerede som 19 årig. I 1979 overtog Kurt firmaet og siden da har Haarby udviklet sig til en moderne virksomhed med mere end 50 fuldtids- og deltidsmedarbejdere.

”Min familie har drevet busselskab i 3 generationer og derfor er det ikke blot et arbejde for mig at drive Haarby. Det er en passion, som det også var for min farfar, far og mor - og jeg er særlig stolt over at have udviklet og videreført min families livsværk” 

Kurt Jensen, Indehaver

Top